Ikke alle flødeboller er ens!!
Prøv noget der er helt anderledes.

DagensKysLogo

Vi kalder vores flødeboller kaldes ”Dagens Kys”.  Som er en god gammeldags flødebolle som kun kan laves med hånden. Bunden er af ren Odense marcipan, som først er bagt sprødt. Når skummet kommes på suger den sprøde bund fugten og smagen fra skummet, så den bliver lige tilpas i konsistensen.

Skummet er ikke lavet på en stor kommerciel maskine, men pisket i små portioner (30 per portion), så kvaliteten bare er i top. Chokoladen er fra Callebaut (Belgisk chokolade), som er den absolutte bedste chokolade. Og det kan smages!!

Flødebollerne bliver lavet friske hver uge, og bliver leveret hos forhandleren samme uge.

De kan nemt fryses og tages ud en halv time før de skal spises. Det anbefales at opbevare dem på køl, så smager de bedst.

Rigtig god fornøjelse,

Bente Østergaard/Iværksætter

Stort udvalg af forskellige smagsnuancer.

“Få den bedste smagsoplevelse ved at sætte flødebollerne på køl mindst en halv time før de skal spises”

  • Kokos- Marcipan bund med med kokosskum indpisket med kokossirup – Overtrukket med mørk 54,5% Belgisk chokolade toppet med kokos – I vores klassiske kokosboller  er der indpisket kokossirup i skummet, som giver det en helt unik smag. Så er du til kokos, er den noget af det første du skal smage.

  • Nut-Ella- Marcipan bund med med hasselnøddeskum – Overtrukket med Belgisk flødechokolade toppet med karamelchokolade –Hvis du kan lide nutella, er dette kys lige noget for dig.

  • Lakrids – Marcipan bund med lakridsskum, hvid Belgisk chokolade toppet med tørrede hindbær og lakridskrymmel – Hvem elsker ikke lakrids!! Os så et kys med lakridssmag:

  • Hindbær – Marcipan bund med hindbærskum – Overtrukket med mørk 54,5% Belgisk chokolade, toppet med frysetørrede hindbær – Et dejligt kys med hindbærsmag til den mørke chokolade. 
  • Citron/Lime – Marcipan bund med syrligt citronskum – Overtrukket med mørk 54,5% Belgisk chokoladen dryppet med grøn lime chokolade – Sødt og syrligt er for mig den bedste kombination.

  • Banan – Marcipan bund med bananskum – Overtrukket med mørk 54,5% Belgisk chokolade, toppet med gul krymmel – Jeg elsker skumbananer og fik ideen til en flødebolle a la “skumbanan”. Det lykkedes rigtig godt:) Så er du til skumbananer, vil du helt sikkert syntes om denne variant.

  • Appelsin – Marcipan bund med appelsinskum – Overtrukket med mørk 54,5% Belgisk chokolade, toppet med orange appelsinchokolade –  Er man til en grand marnier, så prøv dette kys. Lidt syrlig, men sød på den dejlige måde.

  • Mynte – Marcipan bund med mynteskum – Overtrukket med mørk 54,5% Belgisk chokolade, toppet med hvid myntechokolade – Er du vild med ”After Eight”, skal du prøve den)-

  • Saltkaramel – Marcipan bund med saltkaramelskum – Overtrukket med 54,5% mørk Belgisk chokolade, toppet med karamelliseret chokolade – Er du til det salte og søde, så skal du smage dette skønne kys.

  •  Klassisk – Marcipan bund med vaniljeskum – Overtrukket med 54,5% mørk Belgisk chokolade – Et helt almindelig gammeldags kys er nu heller ikke af vejen:)

  • Skumfidus – Maricpan bund med vingummiskum – Overtrukket med Belgisk flødechokolade, toppet med skumfiduser – Et helt kys for børn og barnlige sjæle.

  • Daim – Marcipan bund med karamelskum – Overtrukket med Belgisk flødechokolade, toppen med knuste Daim blandet med guldstøv – Et kys der sender dig direkte i himlen. Den bløde karamelskum sammensat med flødechokoladen er som at komme i himlen.

  • Bubblegum– Marcipanbund med bubblegumskum – Overtrykket med Belgisk flødechokolade – Toppet med karneval krymmel – Igen et rigtigt kys til børn og barnlige sjæle. 
Dagens Kys
Månedens Kys maj
Månedens Kys - maj

Januar 2022 –Glæd dig, vi arbejder på januar kysset

Februar – Valentin Kys med jordbærskum, hvid Belgisk chokolade toppet med frysetørret jordbær

Marts – Vi sukker alle efter at foråret skal komme. Så for at tage glæderne lidt på forskud, har vi lavet et kys med marcipan bund, ferskenskum, mørk 54,5% mørk Belgisk chokolade toppen med orange fersken chokolade.

April – Vores påske kys er et dejlig sødt og lidt syrligt kys med mangoskum, mørk 54,5% Belgisk chokolade toppet med gul mango chokolade

Maj – Mors dag er et kærlighedskys med passionsskum, mørk 54,5% Belgisk chokolade toppet med knasende sprøde Ruby perler

Juni – Fars dag skal fejres med et dejligt kys med en marcipabund, og en skum der er er tilsat rom, overtrukket med mørk 54,5% Belgisk chokolade toppet med knasende sprøde karamel perler

Juli – Hylden blomster i juli måned. Så her vi har lavet et kys med hyldeblomstskum, overtrukket med Belgisk hvid chokolade, toppet med grøn lime chokolade. Yders delikat i smagen.

August– Nu varer det ikke længe inden vi kan begynde at plukke æbler. Så for at tage forskud på glæderne har vi lavet et kys med æbleskum der er overtrukket med Belgisk hvid chokolade og toppet med grønne chokoladeknapper med et lille smag af lime.

September –  Vi arbejder på dagens kys i september. Forslag modtages gerne.

Oktober – Halloween Kys – Mangoskum, sort 54,5% Belgisk chokolade, orange & sort lakridskrymmel

November– Black Friday – Lakridsskum, sort chokolade toppet med lakridskrymmel

December – Jule Kys – Et dejligt sødt kys med lyserødt gufskum, overtrukket med hvid Belgisk chokolade, toppet med sprøde røde Ruby perler

Nytår – Nytårskys – Kransekagebund med vaniljeskum, hvid Belgisk chokolade toppen med guldstøv.

Bestillinger modtages til events m.m.

Har du et firma og vil glæde dine medarbejdere med et ”Dagens Kys”.
Eller et bryllup hvor vi kan bygge et tårn af små ”Dagens Kys”, lavet helt efter din smag.
En event eller højtid, hvor du får specielt lavede flødeboller.

Lad os lave dit eget helt specielle kys til din næste fest. Her har vi efter ønske lavet et kys til en “Babyshower”, med lyserødt vaniljeskum overtrukket med Ruby chokolade toppet med sprøde Ruby perler.

Mit liv som iværksætter

April 2021

Stort set hele mit vokse liv, har jeg haft en trang til at sætte noget igang, når jeg ser eller oplever ting, strømmer ideerne til. Noget er reelt, andet er drømme og noget er totalt urealistisk, uden at dette behøver at være eller forstås negativt. Som Eistein sagde, stilstand er lig med tilbagegang. Livet er kort, det drejer sig om at opleve, og jeg oplever gennem udfordringer.

Som med så mange andre gode ideer, ender de fleste blot med at være en ide. Mit problem igennem hele livet, har været at der ofte ikke er ret langt fra tanke til handling, i den forstand at ideen ikke er helt gennemtænkt før den sættes i søen, og det giver i sagens natur nogle øretæver! desværre også indimellem med en utilsigtet økonomisk øretæve. Så er der ikke andet end op på hesten og videre. Set i bagspejet er det jo egentlig gået meget godt, og det er trods alt de færeste oplevelse eller udfordringer jeg har villet have været foruden.

I en alder af knap 65 år, er jeg så godt igang med den seneste udfordring som egentlig startede ved en tilfældighed, men lad mig starte fra begyndelsen.

Jeg er uddannet isenkræmmer (glas & porcelæn), og efter forskellige butiksjob, fik jeg mod på at prøve livet som sælger, så jeg blev salgskonsulent for en af Danmarks førende grossister indenfor glas og porcelæn.

Som 27 år og med fundamentet på plads var det nu tid til at prøve at stå på egne ben. Det blev til NO 7 som jeg åbnede i 1984 med mode og brugskunst. Brugskunsten stoppede hurtigt, men jeg fik skabt et navn med min butik som solgte hovedsagelig dansk design. Jeg var en af de første der arrangerede modeshow med underholdning og mad. Det gik rigtig godt, men så kom kartoffelkuren i 1987, og fra den ene dag til den anden gik alt i stå. Imellemtiden var jeg så blevet mor til 2 børn.

Min mands job gjorde at vi flyttede til Sønderjylland, hvor jeg var hjemmegående husmor, nu med 3 børn. Der begyndte min passion for mad, og hurtigt var jeg igang med at levere frokoster til flere virksomheder i den by vi boede i. Det gik fint i hånd med at være hjemme med de små.

I 1989 tiltrådte min mand stillingen som eksportstipendiat i Seattle, udsendt af Industriministeriet på en 4 års kontrakt, hvor jeg rejser med som ægtefælde. En tid hvor jeg så frem til at tilbringe mere tid med mine børn. Det ændrede sig dog hurtigt. I forbindelse med min mands job kom vi til en del sociale arrangementer, blandt andet “Mortens Aften”, i Danish Klub. Den mad der blev serveret var under al kritik, og havde ikke meget med dansk mad at gøre. Det fik jeg gjort opmærksom på, og pludselig var det så min opgave at stå for maden til det næste danske arrangement, Dronningens Fødselsdag. Jeg tog opgaven, fik bagt rugbrød, lavet leverpostej, gravede min egen laks, sild med karry salat, flæskesteg med hjemmelavet rødkål m.m. Ikke et øje var tørt, og så tog det fart. Efter at have fået arbejdstilladelse fik jeg etableret firma, og der kom mange opgaver. Pludselig kom der en henvendelse fra en privat skole, om jeg var interesseret i at forpagte deres kantine. Det var en udfordring jeg ikke kunne stå for. Det startede ud med blot sandwiches, men snart var det en komplet menu med stort udvalg. Rygter spredes hurtigt og pludselig forpagtede vi kantiner på 12 skoler. Ikke at forglemme at der også blev tid til at åbne en Nordisk Restaurant – Big mistake!! Det var en af de dyre øretøver, som heldigvis er glemt.

Efter 12 år i USA, besluttede den første af vore børn at vende tilbage til Danmark for at gå på efterskole, året efter, fulgte nummer to, og endelig i 2003 rejste den sidste tilbage til Danmark. Her overvejdede vi situationen og tog beslutningen, at i sommeren 2005 ville vi vende tilbage til Danmark, hvilket vi gjorde.

Hvad skulle der nu ske? Tanken var at lukke USA firmaet ned, stille og roligt i takt med at kontrakterne udløb. Efter kort tid i Danmark startede jeg op igen, stadig drevet af min passion for lækker mad tilberedt med de rigtige råvarer. Mit firma “den Private Kok”, tog ud til kunderne og tilberedte maden “on site”, det var bryllupper, konfirmationer, fødselsdage m.m, og det gik rigtig godt fra day one!. I 2007 kom der nye henvedelser fra USA, og jeg måtte tage stilling til enten at satse på USA eller Danmark. Det blev USA.

Det krævede så lidt nytænkning, ikke mindst vigtigheden af at få det rigtige personale, da jeg jo nu er bosiddende i Danmark, og ikke har tanker om at flytte tilbage til USA, blot besøge 3 til 4 gange om året i forbindelse med opstart af skolerne m.m. Der blev investeret kraftigt i storkøkken, og indgået aftaler med en række nye skoler. Det gik egentlig okay, men jeg måtte erkende, at hvis det skulle blive en success, så måtte jeg selv være til stede i et større omfang, og det lå ikke i kortene. Så i 2010 jeg fik opsagt de små skoler og solgt vort store 400 kvadratmeter køkken. Jeg fortsatte dog kontrakten med en stor privatskole som jeg på det tidspunkt havde serviceret i 10 år. Det fortsatte med at gå godt indtil Corona pandemien ramte. Alle skoler i USA lukkede ned midt i marts inklusiv den som jeg havde kontrakt med.

Det var hårdt ikke mindst økonomisk, noget måtte der ske. Så jeg lavede en madblog med tilhørende catering virksomhed i juni 2020. Den kom fin fra start, indtil anden bølge ramte Danmark i september/oktober med forsamlings loft. Det lukkede den forretning.

Så gik jeg og eksperimenterede lidt med flødeboller. Familie og vennerne var ovenud begejstrede, men jeg skulle jo have en objektiv vudering, så jeg tog fat i den lokale vinhandler, der også solgte specialiter, og han var imponeret. Hans svar var – “Det slår alt jeg har smagt, har du nogle jeg kan få/købe”. Han aftog alle mine prøver og de var solgt indenfor få timer, så han bestilte flere. Det medførte at vi ville lave en historie ud af det, og fik den lokale ugeavis med. Denne kommer åbenbart ud i et stort område, for kort tid efter kom der henvendelser fra flere der ønskede at forhandle “Dagens Kys” som blev navnet på Danmarks måske bedste flødebolle.

Vi har nu haft produktionen kørende i knap 4 måneder, og sælger gennem forhandlere i midt/nord Jylland. Alt er håndlavet fra bunden med brug af udelukkende de bedste råvarer, Odense Marcipan, og Callebeaut Belgisk chokolade, og det kan smages. Næste skridt bliver netsalg, så hele Danmark kan få oplevelsen af Danmarks måske bedste fløde bolle.

Binder jeg nu knuden på sløjfen med Dagens Kys, på mit liv som iværksætter. Det vil tiden vise! For det kunne jo være at USA trænger til at få oplevelsen af Dagens Kys.

De bedste hilsner.

Bente Østergaard

Iværksætter