Mit liv som iværksætter

April 2021

Stort set hele mit voksne liv har jeg haft en trang til at sætte noget i gang. Når jeg ser eller oplever ting, strømmer ideerne til. Nogle er reelle, andre er drømme, og nogle er totalt urealistiske, uden det nødvendigvis skal forstås negativt. Som Einstein sagde: “Stilstand er lig med tilbagegang”. Livet er kort, det drejer sig om at opleve, og jeg oplever gennem udfordringer.

Som med så mange andre gode ideer ender de fleste blot med at være en ide. Mit problem igennem hele livet har været, at der ofte ikke er ret langt fra tanke til handling, i den forstand at ideen ikke er helt gennemtænkt, før den sættes i søen, og det giver i sagens natur nogle øretæver – desværre også indimellem af økonomisk art. Så er der ikke andet for end op på hesten og videre. Set i bakspejlet er det jo egentlig gået meget godt, og det er trods alt de færreste oplevelser eller udfordringer, jeg ville have været foruden.

I en alder af 65 år er jeg så godt i gang med den seneste udfordring, som egentlig startede ved en tilfældighed, men lad mig starte fra begyndelsen.

Jeg er uddannet isenkræmmer (glas & porcelæn), og efter forskellige butiksjob fik jeg mod på at prøve livet som sælger, så jeg blev salgskonsulent for en af Danmarks førende grossister inden for glas og porcelæn.

Som 27-årig og med fundamentet på plads var det nu tid til at prøve at stå på egne ben. Det blev NO 7, som jeg åbnede i 1984 med mode og brugskunst. Brugskunsten stoppede hurtigt, men jeg fik skabt et navn med min butik, som solgte hovedsagelig dansk design. Jeg var en af de første, der arrangerede modeshow med underholdning og mad. Det gik rigtig godt. Så kom kartoffelkuren i 1987, og fra den ene dag til den anden gik alt i stå. I mellemtiden var jeg så blevet mor til 2 børn.

Min mands job gjorde, at vi flyttede til Sønderjylland, hvor jeg blev hjemmegående husmor nu med 3 børn. Der begyndte min passion for mad, og hurtigt var jeg i gang med at levere frokoster til flere virksomheder i den by, vi boede i. Det gik fint i hånd med at være hjemme med de små.

I 1989 fik min mand tilbudt stillingen som eksportstipendiat i Seattle, udsendt af Industriministeriet på en 4- års kontrakt, hvor jeg rejste med som ægtefælle. En tid hvor jeg så frem til at tilbringe mere tid med mine børn. Det ændrede sig dog hurtigt. I forbindelse med min mands job kom vi til en del sociale arrangementer, blandt andet mortensaften i Danish Club. Den mad, der blev serveret, var under al kritik og havde ikke meget med dansk mad at gøre. Det fik jeg gjort opmærksom på, og pludselig var det så min opgave at stå for maden til det næste danske arrangement, Dronningens fødselsdag. Jeg tog opgaven, fik bagt rugbrød, lavet leverpostej, gravede min egen laks, sild med karrysalat, flæskesteg med hjemmelavet rødkål m.m. Ikke et øje var tørt, og så tog det fart. Efter at have fået arbejdstilladelse fik jeg etableret firma, og der kom mange opgaver. Pludselig kom der en henvendelse fra en privatskole, om jeg var interesseret i at forpagte deres kantine. Det var en udfordring, jeg ikke kunne stå for. Det startede ud med blot sandwiches, men snart var det en komplet menu med stort udvalg. Rygter spredes hurtigt, og pludselig forpagtede vi kantiner på 12 skoler. Ikke at forglemme at der også blev tid til at åbne en nordisk restaurant – Big Mistake!! Det var en af de dyre øretæver, som heldigvis er glemt.

Efter 12 år i USA besluttede det mellemste af vore børn at vende tilbage til Danmark for at gå på efterskole, året efter fulgte den yngste, og endelig i 2003 rejste den ældste tilbage til Danmark. Her overvejede vi situationen og tog beslutningen, at i sommeren 2005 ville vi vende tilbage til Danmark, hvilket vi gjorde.

Hvad skulle der nu ske? Tanken var at lukke USA-firmaet ned stille og roligt i takt med, at kontrakterne udløb. Efter kort tid i Danmark startede jeg op igen, stadig drevet af min passion for lækker mad tilberedt med de rigtige råvarer. Mit firma “Den Private Kok” tog ud til kunderne og tilberedte maden on site, det var bryllupper, konfirmationer, fødselsdage m.m., og det gik rigtig godt fra Day One! I 2007 kom der nye henvendelser fra USA, og jeg måtte tage stilling til enten at satse på USA eller Danmark. Det blev USA.

Det krævede så lidt nytænkning, ikke mindst angående vigtigheden af at få det rigtige personale, da jeg jo nu var bosiddende i Danmark og ikke havde tanker om at flytte tilbage til USA, blot besøge 3 til 4 gange om året i forbindelse med opstart af skolerne m.m. Der blev investeret kraftigt i storkøkken, og indgået aftaler med en række nye skoler. Det gik egentlig okay, men jeg måtte erkende, at hvis det skulle blive en succes, så måtte jeg selv være til stede i et større omfang, og det lå ikke i kortene. Så i 2010 fik jeg opsagt de små skoler og solgt vort store 400 kvadratmeter køkken. Jeg fortsatte dog kontrakten med en stor privatskole, som jeg på det tidspunkt havde serviceret i 10 år. Det fortsatte med at gå godt, indtil Coronapandemien ramte. Alle skoler i USA lukkede ned midt i marts 2020 inklusiv den, som jeg havde kontrakt med.

Det var hårdt ikke mindst økonomisk. Noget måtte der ske, så jeg lavede en madblog med tilhørende cateringvirksomhed i juni 2020. Den kom fin fra start, indtil anden bølge ramte Danmark i september/oktober med forsamlingsloft. Det lukkede den forretning.

Herefter gik jeg og eksperimenterede lidt med flødeboller. Familie og venner var ovenud begejstrede, men jeg skulle jo have en objektiv vurdering, så jeg tog fat i den lokale vinhandler, der også solgte specialiter, og han var imponeret. Hans svar var: ”Det slår alt jeg har smagt, har du nogle jeg kan få/købe?” Han aftog alle mine prøver, og de var solgt inden for få timer, så han bestilte flere. Det medførte, at vi ville lave en historie ud af det, og vi fik den lokale ugeavis med. Denne kommer åbenbart ud i et stort område, for kort tid efter kom der henvendelser fra flere, der ønskede at forhandle “Dagens Kys,” som blev navnet på Danmarks måske bedste flødebolle.

Vi har nu haft produktionen kørende i knap 4 måneder og sælger gennem forhandlere i Midt/Nordjylland. Alt er håndlavet fra bunden med brug af udelukkende de bedste råvarer, Odense Marcipan og Callebeaut belgisk chokolade, og det kan smages. Næste skridt bliver netsalg, så hele Danmark kan få oplevelsen af Danmarks måske bedste fløde bolle.

Binder jeg nu knuden på sløjfen med Dagens Kys på mit liv som iværksætter. Det vil tiden vise, for det kunne jo være, at USA trænger til at få oplevelsen af Dagens Kys.

De bedste hilsner.

Bente Østergaard

Iværksætter